fbpx Skip to main content

Thoreau Waterkoncept har arbejdet med vand i over 20 år, og tilbyder unikke vandløsninger til restauranter, hoteller og virksomheder. Med en bæredygtig tankegang producerer Thoreau kvalitetsvand med eller uden brus – serveret i designflasker, som kan bruges igen og igen.

For Thoreau er det miljøvenlige aspekt et stort omdrejningspunkt i virksomheden, hvor hele deres grundtanke bygger på et bæredygtigt vandkoncept uden unødig transport af vand og flasker. Thoreau er også opkaldt efter den amerikanske forfatter David Henry Thoreau, som var en stor fortaler for, at vi skal bruge lokale råvarer frem for importerede varer:

”Denne tankegang er fundamentet for vores koncept, og jeg håber og tror på, at folk begynder at vælge flere bæredygtige initiativer. Jeg tror bestemt, at folk i fremtiden vil synes det er helt skørt, at vi har transporteret vand frem og tilbage over hele verdenen”, siger Jörgen Andersson, stifter af Thoreau.

Samme høje kvalitet i hele verden

Med Thoreaus vandsystem er det tiltænkt, at restauranter, hoteller og virksomheder filtrerer deres eget postevand, hvorefter vandet kan tilsættes kulsyre. Filtersystemet renser med aktivt kul vandet for klor, farve, lugt, bismage og evt. bakterier, samtidig med, at vandets naturlige salte og mineraler bevares. Uanset hvor i verden vandsystemet fra Thoreau anvendes, vil vandet smage ens:

”Et af formålene med vores system er, at hvis du enten får Thoreau-vand i Budapest, London, Helsinki, København eller Marbella vil vandet smage af det samme. Selvom vi i Europa har bestemte reguleringer for vandets kvalitet, er der stadig smagsforskelle. Med vores filtreringssystem opnår vi netop samme vandkvalitet uanset hvor vandet kommer fra”, siger Jörgen Andersson.

Design og hygiejne spiller sammen

Designet på Thoreaus glasflasker er ikke en tilfældighed. Udover at flaskens enkle og stilmæssige design skal være æstetisk tiltalende, har det også en praktisk funktion. Flaskens firkantede facon og store halsåbning optimerer rengøringen, når de vaskes i de medfølgende opvaskebakker.

Efter vandet har været igennem filtersystemet, er det mere disponibelt for bakterier, eftersom kloren er fjernet fra vandet. Derfor er høj hygiejne og nem rengøring afgørende for vandets kvalitet. Af samme årsag er Thoreaus vanddispensere et 100% lukket og hygiejnisk system, som bliver kontrolleret af uddannede serviceteknikere mindst tre gange om året.

Vandsystemer til enhver type virksomhed

Thoreaus vandsystemer findes i tre forskellige udgaver, herunder tappetårn til restaurant, tappetårn til selvbetjening og tappetårn med automatisk opfyldning. Thoreau prioriterer god service til deres kunder, og derfor står de altid til rådighed for at finde den bedste løsning til enhver type virksomhed. Derudover giver Thoreau også fri service, installation og filterudskiftning, så de er sikre på, at deres systemer fungerer optimalt.

Udover at vandsystemet forsyner restauranter og virksomheder med kvalitetsvand, giver det også mere tidsbesparing og nemmere håndtering for personalet. Med in-house vandløsninger skal virksomheder ikke bruge tid på koordinering af flaskepant og modtagelse af flaskevand:

”I mange storbyer må lastbiler ikke køre inde i byerne om dagen, og derfor kan mange virksomheder kun modtage deres flaskevand om aftenen og natten. Dette håndteringsbesvær undgår de helt med lokalt filteret vand”, afslutter Jörgen Andersson.

 

Leave a Reply

All rights reserved WaterConcept